Udtalelser
Skuespillerakademiet

Udtalelser fra Skuespillerakademiets tidligere elever!

"Det har været en kæmpe oplevelse at gå på Skuespillerakademiet. Noget der gik op for mig allerede i den første uge var: jeg bliver aldrig 'normal' igen. På Skuespillerakademiet lærer du, at du bare skal være dig med alt hvad det indebærer, og du lærer i den grad dig selv at kende. Med alle de mange forskellige fag, vi har haft, føler jeg, at jeg har fået smagt en lille kagebid af, hvad det vil sige at gå på en skuespillerskole. Det har været enormt spændende og også rigtig hårdt at blive konfronteret så meget med sig selv - både styrker og svagheder - men på skolen er der en meget varm atmosfære, og lærerne er så dygtige og dejlige, hvilket har gjort, at jeg altid har følt mig tryg.

 

Jeg har udviklet mig som skuespiller og som menneske. Jeg tør stå mere ved mig selv, og det er noget, jeg ikke kan andet end at tage med mig resten af livet, uanset hvad jeg skal senere i mit liv.

 

Om du ikke har særlig meget erfaring med skuespil, om du med sikkerhed ved at du vil være skuespiller eller om du går med en lille hemmelig skuespillersommerfugl i maven, så er Skuespillerakademiet helt sikkert stedet, hvor du har plads til at udvikle, tvivle, fejle, undersøge, græde, grine og frem for alt bare lege. Det er for fedt!"

 

Julie Johanna Hansen

Elev på dagholdet i efteråret 2014

 

"Jeg vidste ikke helt, hvad jeg forventede, da jeg startede på skolen andet end, at jeg forhåbentligt ville blive klar til skolernes optagelsesprøver. Jeg mærkede hurtigt, at det her var et sted, hvor man kunne blomstre frit, og at alle i staben ville en det bedste og så begyndte eventyret i alle sine rutsjebaneture.

Jeg har lært ting om mennesker, mig selv og skuespil på en måde, jeg har svært ved at se kunne have foregået på bedre vis. Jeg er kommet ud på den anden side, ikke bare mere klar til skuespillerbranchen men i sit fulde og hele - livet."

 

Mickey Prüssing

Elev på dagholdet i foråret 2015 & fortsætterholdet i efteråret 2015

 

"Mit halve år på Skuespillerakademiet har givet mig en masse håndgribelige værktøjer, og gjort mig mere bevidst om hvad jeg laver igennem mit spil.

 

Til forskel fra at læse individuelt hos en enkelt underviser, som jeg har gjort før, har jeg haft mulighed for på akademiet at hente inspiration og vejledning fra en masse forskellige undervisere, hvilket har åbnet mit blik for hvor mange forskellige tilgangsvinkler, der er til vores fag. Det er for mig en af de største fordele ved at gå et sted som Skuespillerakademiet."

 

Vi ses til foråret.

Michael Hedstrøm,

Elev på aftenholdet i efteråret 2014 & fortsætteraftenhold forår 2015

 

"At læse hos Troells er en fantastisk og lærerig rejse. Han formår at lære fra sig på en måde hvor man får en meget dybdegående forståelse for materialet man arbejder med. Han er enormt passioneret og dygtig i sin undervisning og jeg har lært utroligt meget af ham. Jeg kan kun varmt anbefale ham til alle, som er interesseret i drama."

 

Ida Hupfeld

Elev på dagholdet i efteråret 2012

 

"Skuespillerakademiet har været en læremester for mig. Det har været mit frirum og mit hjem i al den tid, jeg har gået der. Derefter valgte jeg at tage Fortsætterholdet, hvilket var helt fantastisk og lærerigt. På Fortsætterholdet blev jeg splittet til atomer, for derefter at blive samlet igen til en opgraderet version af mig selv.

 

Stedet rummer utrolig mange lærerige oplevelser, som har gået hånd i hånd med mig som værende skuespiller. Det blev min byggesten. Bygget af en de mest imødekommende og tilstedeværende personer jeg hidtil mødt på min vej; Troells Toya. Der har udformet sig en symbiose mellem underviserne, fagene og de ambitiøse elever, hvilket gør at man ikke kan andet end at udvikle sig. Og udvikle sig sammen. Både den faglige og personlige udvikling styrkes for hver dag der går, og det skaber en vilje til at fortsætte med at udvikle sig. Samtidig har jeg lært at det ikke handler om at spille, men blot være til stede og følge sine impulser. Dette er helt klart noget jeg har taget med mig i rygsækken.

 

Skuespillerakademiet og Troells Toya har hjulpet mig med skuespillet såvel som personligt. Jeg har opnået en kæmpe styrke, et gåpåmod og fået en masse redskaber til mine fremtidige kreative projekter, og vil altid se tilbage på Skuespillerakademiet med et kæmpe smil på læben."

 

Af hjertet, tak.

Ea Melissa Christiansen

Elev på daghold '12 og fortsætterholdet efterår '13.

"Med Troells Toya som lærer og vejleder er du hjulpet godt på vej! Troells Toya er hvad med vil kalde en ildsjæl. Han brænder passioneret for sit fag, og dette smitter i den grad af på hans måde at undervise på. Han hjælper dig med at komme helt ind til essensen af din rolle, og du får opbygget et solidt kendskab til teknikker og teorierne bag skuespilfaget.

Jeg kan kun anbefale Troells og hans undervisning varmt.

 

Jeg følte mig godt udrustet til at gå til første prøve på skuespilskolerne, både på det professionelle og det personlige plan."

 

Maria Schou Petersen

Elev på dagholdet i efteråret 2012

"På akademiet har jeg lært mange ting; først og fremmest at man kommer længere ved at være sig selv, end ved at forsøge at være hvad andre ønsker man skal være. Det lyder enkelt, men der er lang vej fra at vide det, til at have lært det. Derudover har jeg lært at holde mig åben, selvom skepsis'en somme tider kan fylde meget.

Underviserne er dygtige og ser alt, så man slipper ikke. Jeg føler mig gladere og stærkere og sjovere end nogensinde: What's not to love?"

 

Kæmpe knus

Michelle Sarah T. Heedal,

Elev på aftenholdet i efteråret 2014

"Skuespillerakademiet er en mulighed for dig med en skuespiller i maven, til at få sluppet ham/hende ud.

Det kan være et genert dyr, der lige skal mærke og føle sig tryg først, og der vil nok være dage, hvor du mest har lyst til at stikke halen mellem benene og blive bogholder eller bager i stedet.

 

Men hvis du holder ved og tror på dig selv, siger ja til dig selv, og går med det du får smidt i hovedet, så vil du en dag få en overraskelse, når du ser hvor smuk en plante du pludselig står tilbage med i din hånd.

 

Mine 4 måneder på Skuespillerakademiets Aftenhold har for mig været en rejse ind i mig selv og en rejse ud af mig selv.

Vær tro mod din rejse og giv dig tid , så vil det komme og rejsen stopper aldrig.

 

På Skuespillerakademiet vil du møde engagerede lærere, som brænder for deres fag, og alle har noget at give af via den person de er. Brug det og leg med og sig JA!"

 

Held og lykke på rejsen

Kærligst

Ann-Sofie Schultz-Nybye

Elev på aftenholdet i efteråret 2014

"Det har været en vidunderlig og lærerig oplevelse for mig at gå på Skuespillerakademiet. Jeg har fået rykket en masse personlige grænser og udforsket forskellige sider af mig selv, ved at få undervisning i en lang række forskellige kreative og spirituelle fag.

 

Jeg har fundet en styrke, som jeg kan mærke hver dag jeg står op og tager ud i verden. En stor del af årsagen til denne store udvikling kommer helt sikkert fra de undervisere som gør et forrygende stykke arbejde på akademiet. De er utroligt dygtige, søde, fantastiske og ej at forglemme veloplagte hvilket giver en rigtig dejlig stemning i timerne.

 

En ting der særligt har betydet meget for mig som elev på akademiet, har helt sikkert været det faktum, at der bliver lyttet til en og at man får indflydelse på den undervisning, man bliver tilbudt.

 

Det er en helt igennem fantastisk oplevelse at gå på denne skole, og jeg kan kun anbefale andre mennesker med skuespillerdrømmen i maven at gøre det samme."

 

Julian Christian Thiesgaard Kellerman

Elev på dagholdet i efteråret 2012

"Jeg har arbejdet sammen med Troells Toya på mere end ti forestillinger med Troells som instruktør og senest som konsulent på mit 3. års soloprojekt på Skuespillerskolen i Odense 2011.

 

Troells har trænet og vejledt min spirende skuespiller fra mine tidlige teenageår og vil sikkert gøre det mange år endnu. Jeg har oplevet, at Troells har en helt speciel evne til at gå i rødderne på mig som elev, lukke op, arbejde og lukke pænt sammen igen i hvert forløb. Det har gjort, at jeg hver gang har følt mig tryg og på dybt vand, velvidende at han ved forløbets afslutning altid har gjort mig til en bedre skuespiller og et menneske med dybere indsigt.

 

Troells er ikke kun en fantastisk pædagog, men også et skønt, jordnært og inspirerende menneske, man kan blive klog af på mange måder. Det er et stort privilegium at kende og arbejde med Troells."

 

Christian Bergman

Odense Teaterskole 2008 – 2012

"Jeg havde prøvet at spille teater før jeg startede, men aldrig før blevet introduceret til faget på den måde som lærerne gjorde det her på akademiet.

 

På de 4 måneder grundkurset varede, udviklede jeg mig ikke bare inden for teater, men også som person og lærte at teater ikke kun er en fantastisk leg, men også at fag, hvor der skal svedes og arbejdes hårdt for at komme langt.

 

Alle burde prøve et forløb på Skuespillerakademiet mindst en gang i livet og ikke mindst møde Troells Toya, som er det mest ægte menneske jeg nogensinde har mødt!"

 

Bedste hilsner

Stina Lykke Volf

Elev på dagholdet i foråret 2014

 

"Jeg har så meget at takke den mand for. Ikke nok med at Troells har trænet mig som skuespiller, og udviklet mine færdigheder mere end nogen anden lærer, han har også sørget for, at mit syn på teater, skuespil og scenekunst er ligeså drømmende, som da jeg stod på scenen for første gang som 10 årig.

 

Troells Toya er en urkraft, når det kommer til skuespilfaget, og en suveræn inspirationskilde med kompetencer som de allerbedste. Alle skuespillere; aspiranter, elever og færdiguddannede bør ikke snydes for hans evner. Mine allervarmeste anbefalinger."

 

Emil Birk Hartmann

Det Danske Musicalakademi 2011 – 2014

"Det har været en fantastisk rejse at gå på Skuespillerakademiet. Både som menneske og kunstner. Det har været en utrolig lærerig proces med masser af udfordringer, som har gjort at jeg har fået et større indblik i, hvad det vil sige at spille teater.

 

Alle underviserne har formået at skabe et trygt miljø, hvor man frit har haft mulighed for at prøve sine grænser af. De er allesammen skønne jordnære mennesker, der alle brænder for det de laver. Det giver en fantastisk motivation. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så hjemme som på Skuespillerakademiet.

 

Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger."

 

Camilla Haugaard

Elev på dagholdet i efteråret 2012 og forsætterholdet 2014

"Jeg har elsket at gå på Skuespillerakademiet, mit andet hjem. Det har været mit lyspunkt i en ellers stresset hverdag, dér hvor jeg har fundet styrke og stor støtte fra alle de dejlige undervisere og medstuderende. Altid, hvis jeg havde noget på hjerte, om det var godt eller dårligt, så var de der for én.

 

Og jeg har udviklet mig med rekordfart performermæssigt, ved at komme rundt om så mange forskellige arbejdsformer og fantastiske undervisere, som jeg nærer stor respekt for.

 

Jeg kan kun anbefale, på det varmeste, at tage et forløb på Skuespillerakademiet.

Du lærer dig selv bedre at kende, bliver stærkere og dygtigere."

 

Maria Brask Hagelund

Elev på aftenholdet i efteråret 2012

"Jeg begyndte i november måned 2011, at læse op til skuespillerskolen med Troells som lærer. Og i begyndelsen af februar ’12, modtog jeg en mail, hvor der stod, at jeg var kommet ind på Odense Skuespillerskole.

 

Jeg har aldrig lavet særlig meget teater, og har derfor heller ikke de store erfaringer indenfor skuespillet, men det var lige meget for Troells. Han ser lige igennem dig, fortæller dig hvornår du skal oppe dig, men så sandelig også hvornår han kan mærke dig og din tilstedeværelse.

 

Troells er en af de få, der rent faktisk gør det muligt at fjerne alle dine nerver og bekymringer, de fleste mennesker har, når de skal præstere. Han får alle til at gøre deres allerbedste, og i ligeså høj grad nyde det, mens de gør det."

 

Joakim Sejrgaard

Odense Teaterskole 2012 – 2016